Vores 3 favoritter

I København er vi blevet svært glade for iskaffe. Den stigende interesse for denne nedkølede kaffe er da også forståelig, når det danske sommervejr viser sig fra sin bedste side. Iskaffe, islatte eller koldbrygget er bare nogle af de måder, hvorpå man kan nyde kaffen i sin kolde udgave. Vi giver her et bud på vores 3 favoritter samt hvor du kan få dem med et Rista-medlemskab.

Islatte – Klassikeren

Islatte er oftest det, som vi danskere forbinder med iskaffe. Denne består typisk af et espressoshot der bliver hældt udover isterninger sammen med den fortrukne mælkevariant. Hertil pifter mange sin islatte op, ved at bruge af sirup med forskellige smagsvarianter. Denne type finder du hos HALLÖY, Café Risiko, AVObaren og Cafe Ermanno.

Koldbrygning eller Coldbrew – Den dedikerede  

Kaffe kan man både brygge varmt og koldt. Brygger man det koldt vil det altså sige at kaffen bliver brygget med koldt vand. Dette forlænger også brygning processen med 6-24 timer. Coldbrew forbliver kold igennem hele brygningen, hvilket gør at olierne forbliver i kaffen, som derved resulterer i den søde og læskende smag.

Affogato – Den frække

Den helt frække iskaffe består af et espressoshot der bliver helt over en kugle af vaniljeis. Denne kombination er himmelsk og smager som oftest af mere. Denne form for iskaffe stammer fra Italien og ordet Affogato kommer fra det italienske sprog og betyder druknet. Altså en kugle af lækker vaniljeis druknet i et shot espresso. Delizioso! Denne type iskaffe finder du hos Lily & Bob.

Leave a Reply

©2020 Rista ApS. Alle rettigheder forbeholdes.