Du kan gøre en forskel

Hos Rista arbejder vi hver dag på at skabe vækst hos mindre og lokale caféer, der i mange år har været hårdt presset af store kaffekæder.

For selvom København for tredje år i træk er kåret som verdens dyreste by at drikke kaffe i, så er det ikke et faktum, der gavner mange af de lokale caféer synderligt. Mange forbrugere søger mod de udenlandske kaffekæder, der i mindre grad aflønner vores fælles stat, og tager hånd om vores lokalmiljø.

Vidste du, at der hvert år lukker lige så mange caféer som der åbner i København?

Det går ud over den almene livsstilsiværksætter, der med passion for en hyggelig og livlig café, opdager den anden side af branchens skær, der viser sig at domineres af vægten i brandnavn, og adressen. For selvom den lille café i sidegaden leverer en rigtig høj kvalitet af kaffe, bliver de ofte forbigået.

Hvad får man i virkeligheden ud af at støtte lokalt?

  • Fælleskab

Et livligt lokalmiljø skaber større kontakt og fælleskabsfølelse i de lokale butikker, samt på gade og stræde.

  • Boligmarkedet

Det er bekræftet fra Danske Ejendomsmæglere, at et sundt lokalmiljø øger prisen på din bolig, og påvirker liggetiden af ejendomme positivt.

  • Tryghed

Oplyste butikker, og mennesker i gaderne, skaber et tryggere miljø at færdes i både dag, aften og nat.

  • Besøg ude fra

Et attraktivt lokalmiljø tiltrækker turister, messer og konferencer.

  • Arbejdspladser

Lokale forretninger benytter sig ofte af arbejdskraft fra vores unge mennesker, og du er derfor med til at støtte op om dine egne, eller naboens, børn.

  • Skattekroner

Velfærdssamfundet lever særligt højt på vores lokale danske forretninger, der sikrer at endnu flere penge forbliver i Danmark. Hver eneste gang vi handler i butikker, der ikke bidrager til det danske samfund, svækker vi vores fælles velfærd.

Vidste du, at flere større kaffekæder har haft vækst på mere 15% flere år i træk?

Det mener vi i Rista er ærgerligt når nu så mange lokale går konkurs. Derfor vil vi med vores app, råbe højt for de lokale ved at gøre opmærksomme på de hyggelige sidegader, og den forbløffende høje kvalitet af kaffe.

Vi – i Rista – har en drøm om at gøre det nemmere og mere tilgængeligt at få en god, vellavet og lokal kop kaffe!

Gør noget godt for dig selv, og andre, støt lokalt!

Leave a Reply

©2020 Rista ApS. Alle rettigheder forbeholdes.