Rista ApS

Vilkår og betingelser

Herunder finder du vores vilkår og betingelser (“Terms”). Disse er gældende for alle transaktioner foretaget på vores website og app (“Platforme”).

Rista ApS ejes og drives af:

Rista ApS
Ørholmgade 13 st. Tv.
2200 – København N
Danmark
CVR nr.: 40647929

Skulle du have nogle spørgsmål til vores Terms, Privacy eller Cookies, kan du altid fange os på info@rista.dk eller via +45 28 26 44 56

  1. Vilkår

Ved oprettelse af en bruger, accepterer du vores Terms, samt bekræfter at have gennemlæst dem. Som kvittering for din brugeroprettelse, modtager du en bekræftelse pr. e-mail.

Udover vores Terms, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik (“Privacy”), lige såvel som vores cookiepolitik (“Cookies”), når du opretter en bruger hos os. Disse er altid tilgængelige via vores Platforme.

Vi forbeholder os retten til at ændre vores Terms & Conditions, og privacy and policy. I tilfælde af ændringer, vil du som bruger blive informeret herom pr. mail eller tydelig push notifikation.

Når du opretter dig som bruger hos os, tilmeldes du automatisk vores nyhedsbrev, der sendes til den e-mail du oplyste ifm. oprettelsen af din bruger.

  1. Rista konceptet

Rista ApS er en app-baseret kaffeløsning, hvor du ved køb af et abonnement, dagligt kan indløse en kop kaffe hos vores Samarbejdspartnere (“Kaffebarer”).

Med “kaffebaren” mener vi de Cafeer, og Restaurationer du ser på vores Platforme. En Kaffebar kan være alt fra en café eller en restaurant, til et bageri, en vinbar eller, alt derimellem.

Selve Rista ApS er ikke en Kaffebar, og vi hverken ejer, driver eller styrer nogle af vores Kaffebarer.

2.1) Abonnement

For at gøre det så simpelt for dig som muligt, kan du kun vælge et abonnement, når du opretter dig som bruger hos os. Dette koster kr. 129,-/md. og gør dig i stand til at indløse én kop kaffe, hver dag, hos vores samarbejdspartnere/Kaffebarer. Derudover kan du også få 10% på udvalgte varer hos vores samarbejdspartnere, og mange andre løbende tilbud.

Dit abonnement starter den dato du opretter det, og fornyes herefter automatisk, hver d. 1 i den forløbende måned, indtil du opsiger det. Dette kalder vi et “Betalingsforløb”.

Opretter du eks. et abonnement d. 5 januar, betaler du for resten af indeværende måned. Derefter fornyes det igen d. 1 februar.

Vores abonnement er forudbetalt, og kan som udgangspunkt ikke refunderes.

Vi forbeholder os retten til at ændre vores priser til enhver tid. Skulle dette blive tilfældet, vil du naturligvis blive meddelt herom, enten pr. e-mail eller push-notification.

Eventuelle prisændringer vil træde i kraft fra dit næste Betalingsforløb.

Du kan opsige dit abonnement til enhver tid via vores Platforme, eller ved at skrive til info@rista.dk

2.2) Indløsning af kaffe

Som Rista abonnent, kan du indløse én kop kaffe om dagen, på vores Kaffebarer.

Du bestemmer selv hvor du indløser din daglige kop kaffe på, ligesom det også står dig frit for, om du vender tilbage til en bestemt Kaffebar flere dage i streg.

Dine kaffer udløber ved udgangen af hvert Betalingsforløb. Indløser du ikke alle dine kaffer inden for et givent Betalingsforløb kan disse altså ikke overføres til fremtidige Betalingsforløb.

Du indløser en kaffe ved at navigere til den pågældende Kaffebar, swipe til højre for derefter at vise din telefon til ekspedienten, som kvittering for din indløsning.

Har du indløst din daglige kop kaffe, kan du ikke indløse en kop kaffe igen før dagen er omme.

Når vi siger “om dagen”, “hver dag” og “dagen er omme”, mener vi indenfor samme døgn. Vælger du at indløse en kop kaffe kl. 23.59 om aftenen, kan du altså allerede indløse en igen kl. 00.00 morgenen efter.

Ser vi bort fra de ovenfornævnte sikkerhedsforanstaltninger, er en indløst kop kaffe som udgangspunkt ikke muligt at få refunderet.

Det er helt frit om du vælger at nyde din kaffe hos Ristas samarbejdspartner, eller om du vælger at tage kaffen med ”to Go”

Oplever du problemer med at indløse din kaffe, kan du navigere til din profil, og vise ekspedienten at du har et aktivt abonnement. Alternativt kan du kontakte os på info@rista.dk eller pr. telefon oplyst på vores hjemmeside eller Facebook side.

2.3) Brug af Rista.dk

Din Rista bruger er personlig, og når du accepterer vores Terms, indvilliger du ikke i at oprette flere.

Medmindre andet oplyses, kan du ikke overføre kaffer til tredjepart, eller give tredjepart lov til at bruge dit Rista abonnement.

Vi opdaterer og tester løbende vores Platforme, og forbeholder os retten til at involvere eller udelukke dig fra disse tests.

2.4) Deltagelseskriterier

Tilgængeligheden af vores koncept kan være begrænset af kriterier såsom geografi, alder mm. vi fastsætter fra tid til anden.

Når du opretter en bruger, eller køber et abonnement hos os, forstår og accepterer du, at vi til enhver tid kan slette og/eller opsige førnævnte, baseret på disse kriterier.

Du er endvidere indforstået med, at Rista ApS muligvis ikke er tilgængeligt i dit nærområde, selvom du har oprettet en bruger og/eller købt et abonnement.

2.5) Abonnerende organisationer

Når du opretter en bruger, et workspace eller en kaffebar på vegne af en virksomhed, enhed eller organisation (“Abn. Org.”), erklærer og garanterer du at være tegningsberettiget, samtidig med at du accepterer vores Terms på vegne af denne.

 

  1. Kampagner

3.1) Gratis prøveperiode

Når du opretter en bruger hos os, starter du automatisk en 14 dages gratis prøveperiode. Du behøver ikke at knytte et betalingskort til din profil ifm. din prøveperiode, lige såvel som du heller ikke binder dig til dit abonnement efter dennes udløb.

Under din prøveperiode, kan du indløse én gratis kop kaffe om dagen, og få 10% på udvalgt produkter, hos vores Kaffebarer. Efter endt prøveperiode vil du automatisk starte dit abonnement hos Rista ApS, hvis ikke du aktivt har frameldt dig via vores platform, eller pr. mail til info@rista.dk.

3.2) Henvis venner

Som Rista abonnent, kan du henvise dine venner og bekendte, og få særlige fordele. Fordelene kan ses på Ristas platform.

4) Databeskyttelse

Når du opretter dig som bruger, beder vi om at få oplyst dit fornavn, efternavn, adresse, postnummer, din email, samt et password. Disse er nødvendige for at vi kan oprette en bruger til dig.

Som Rista bruger, er du indforstået med, at dine brugeroplysninger anvendes til interne, statistiske, og anonyme bedømmelsesformål.

Vi gør en dyd ud af datasikkerhed, og foretager os alle de nødvendige foranstaltninger, for at sikre os sikkerheden bag dine data.

Se evt. Vores privacy for mere information om vores datapolitik.

5) Begrænsning og ansvar

Rista er alene en mellemmand, og påtager sig intet ansvar udover vores Platforme. Din brug af vores platforme, er derfor på eget ansvar.

Vores Kaffebarer/samarbejdspartnere er ansvarlig for deres interaktion med dig, og alle krav, skader, sygdomme, erstatninger, forpligtelser og omkostninger, du måtte lide som følge af din interaktion med denne, skal gøres gældende direkte over for Kaffebareren.

Vi kan ikke drages til ansvar for økonomisk tab og følgeskader, såsom f.eks. manglende indtjening eller tab af data og informationer.

6) Værneting

Vores Terms er underlagt det lands ret hvor Kaffebaren er beliggende, og enhver tvist der måtte opstå som følge af disse, skal underlægges det lands ret, hvor Kaffebaren, hvorfra transaktionen foretages.

Trods dette, har du som bruger selvfølgelig mulighed for at klage til Rista, og den relevante forbruger kontrols myndighed, der gælder i det land, hvor Kaffebaren, hvorfra transaktionen foretages.

Sidst opdateret d. 31 december 2019.